Normal drift

DBKs nye digitale landskab – Februar 2023

Statusopdatering

Selvom vinteren kan føles lang så går tiden dog driftigt og det er blevet tid til endnu en statusopdatering omkring DBKs nye digitale landskab. 

I denne opdatering vil I høre om specifikke ændringer og en konkret tidsplan.

Hvordan går det?

Vi er i fuld gang med at teste og klargøre det nye ERP-system. Det er en kompliceret proces og det tager tid at gennemgå alle scenarier. Forhåbentlig vil det store arbejde sikre en så smidig overgang som mulig.  

De næste par uger arbejder vi med at udføre end-to-end test og skabe et datagrundlag til alle de kunder der er integreret med vores system.  

I praksis

Tiden nærmer sig som sagt, og det begynder at blive yderst relevant hvad der i praksis ændrer sig når vi skifter system.
Som nævnt før, så forbliver alt input uændret. Det betyder at DBK supporterer alle eksisterende ordreformater, også de ordrer som kommer fra jeres egen hjemmeside. Måden I bestiller bøger på, vil altså være uændret.

To ting vil dog ændre sig. Som det første vil I opleve en ny og moderne selvbetjening på mit.dbk.dk. Her vil alle forlag nu vil have ensartede funktioner, blandt andet mulighed for frieksemplar og Track & Trace.
For nogen vil ændringen være lille, for andre større. Fælles for alle vil dog være at alle brugere skal oprettes på ny.
Oprettelse og anden vejledning vil blive sendt i en særskilt vejledning senere.

Det andet der vil ændre sig, er det output I modtager fra DBK. Som nævnt før har vi udarbejdet en branchestandard der vil forenkle og simplificere det dataoutput I modtager.

Hvis man før har modtaget enten PC-trans rapporter eller KL-rapporter har vi kontaktet jer separat. Hvis man er vant til at modtage rapporter og faktura på mail vil dette fortsætte, blot i et nyt design.

Tidsplan

For forlag som er integreret med DBK vil I modtage rapporteksempler med jeres egen data og fakturaeksempler med specifikationer i uge 7.

For forlag uden integrationer, samt for boghandlere, internetforlag og internetforhandlere, vil I modtage et fakturaeksempel med specifikationer i uge 9.

Der vil være indsat ekstra teknisk support i DBK i disse uger.

I uge 9 vil alle modtage en overgangsplan, der specificerer hvilke dage produktionen vil være berørt af skiftet til vores nye system. Der vil ligeledes være vejledning i oprettelse af nyt login og oprettelse af medarbejdere etc.

I uge 10 vil vi afholde et webinar hvor vi gennemgår funktionerne og mulighederne i mit.dbk.dk
I vil få en særskilt invitation til dette.

I weekenden i uge 11 går vi live og vi glæder os.

Kort sagt, så holder tidsplanen stadig, men den er stram, så vi er fuldt investeret i at få alt klappet og klar.

Næste skridt

Som I kan læse, vil I høre meget mere fra os det næste stykke tid. 
Vi vil sende jer eksempler og vi vil fortælle jer mere om overgangen til det nye system, så alle er godt med i implementeringsfasen.

Når vi er på den anden side af go-live, skal vi også nok fortælle mere om planerne for Bogportalen.

I ønskes en dejlig dag
Med Venlig Hilsen
Gert Frost

Søg på dbk.dk: