Kære Kunde
Kalenderen skriver snart påske og for DBK betyder det, at vi nærmer os den sidste generalprøve på vores ERP-implementering.
Denne gang favner testen endnu bredere end tidligere, da vi også inddrager Haslev produktionen.
Testen vil foregå fredag den 22. marts, lørdag den 23. marts og søndag den 24. marts i uge 12.
Ved at teste vores systemer ’live’, sikrer vi os at vores systemer kan arbejde sammen med vores produktionssystem i praksis og at alle udfaldsrummene fra en produktionsdag er gennemtestet og afprøvet.
For at påvirke vores kunder mindst muligt, har vi sat nathold ind fra torsdag til fredag så vi har mulighed for at arbejde forud og skabe så lidt forsinkelser som muligt.
Ordrer der kommer ind efter midnat torsdag den 21. marts bliver håndteret søndag eftermiddag, når ´live´ testen er gennemført. Det vil primært være internetordrer der vil kunne mærke en mindre forsinkelse.