Normal drift

Hack til børn og unges læsning – nye greb til en stærk læsekultur

Vejret er gråt, men det er stemningen skam ikke. Hos Fonden DBK glæder vi os til Bogforum den 4. november.

I dag kan du læse om det femte udvalgte projekt, som sigter efter at skabe en stærk læsekultur for børn og unge.

Læsning er potentielt et frirum som mange unge og børn. Men faktum er at jo ældre børnene bliver, jo mindre læser de og det er som om voksenargumenterne om glæderne ved læsning ikke rigtig virker.

Hvis der skal ændres på noget, er man nødt til at gå anderledes til værks og involvere de unge.

Derfor handler Tænketanken Fremtidens Biblioteker nye projekt om hvordan man får 8. klasseelever til at læse fordi de VIL og ikke fordi de SKAL.

For at løse problemstillingen har de inviteret grupper af 8.klasseelever til hackatons, hvor de i fællesskab skal finde på løsninger til at øge læseglæden hos unge. Det skal munde ud i et idekatalog med de unges egne ideer og ud fra det idekatalog kan der udvikles nye tiltag og skabes opmærksomhed.

De stærkeste ideer vil de endda tage med videre og udbreder, bl.a. gennem Tænketankens store, nationale netværk af aktører, der arbejder med læsning og litteratur i mange forskellige sammenhænge. Det er deres tese, at der vil være stor interesse for prototyperne, fordi de ikke er udviklet af voksne fagpersoner, men af unge og fordi, at der særligt i udskolingen mangler initiativer for at skabe læselyst.

”Undersøgelsen ’Børn og unges læsning 2021’ viste, at der er et stort behov for handling, hvis vi vil ændre på deres læsekultur.

At involvere børn og unge selv i løsningerne er meget væsentligt. Det kan dette projekt være med til.

Vi håber derfor meget på at blive et af de projekter som får midler fra DBK-fonden til at realisere projektet og få børn og unges stemmer med i udviklingen.” fortæller Lotte Hviid Dhyrbye, Leder af Tænketanken.

Følg med og deltag i Bogforum den 4. november hvor det afsløres hvilke projekter der modtager fondsstøtte i år.

Søg på dbk.dk: