Driftsstatus: Normal drift

Udleveringshåndteringstyper

De forskellige former for aktiviteter hos DBK betegnes som udleveringshåndteringstyper.

Der er flg. udleveringshåndteringstyper:

Bogmesse
Ordre der er lagt indenfor den normale bestillingsfrist inden Bogmessen 
 
Bogmesse supplering
Ordrer der er lagt efter den normale bestillingsfrist for messen
 
Bogmesse move out
Normal og ekspresbestillinger der er lagt i weekenden under bogmessen.
 
Daglig ordre
Dagligt (normalt salg) til Boghandlere via Bogportalen. Her fakturerer DBK boghandleren og udbetaler pengene til forlagene.
 
Direkte salg
Ordrer fra et forlags integration (webshop). Ordrer via direkte salg frigives baseret på produkternes livscyklus. Ordrer kan derfor tidligst udsendes til kunder 1 dag før bogen udgives.
 
Erstat
Ny ordre i de tilfælde hvor der har været en mangel i en tidligere ordre (manko), hvor den tidligere ordre bliver krediteret for den manglende vare, og der bliver lavet en erstatningsordre på den manglende varer  
 
Fak med lagertræk
F.eks hasteordrer der er behandlet manuelt. DBK leverer og fakturerer.
 
Fak uden lagertræk
Levering til kunde direkte fra forlaget. DBK fakturerer.
 
Frieksemplar
Bøger som sendes gratis til en modtager. Typisk som læseeksemplarer til boghandlere, anmeldere eller influencere. Det er vigtigt at forlagene kan skelne mellem frieksemplarer, forlagssalg og direkte salg, da de nogle steder skal behandles forskelligt royaltymæssigt. Udsendes til den ønskede ordredato, uafhængigt af om bogen er frigivet.
 
Forlagssalg
Ordrer fra et forlag til forlagets kunder fra Mit DBK. Forlaget fakturerer selv ordren. Udsendes til den ønskede ordredato, uafhængigt af om bogen er frigivet.
 
Internet
Ordre købt gennem en internetbutik. DBK fakturerer internetbutikken og leverer direkte til internetbutikkens kunde.
 
Makulering
Eksempelvis hvis et forlag vil have makuleret et gammelt oplag før et nyt kommer.
 
Manko
Hvis der mangler en eller flere bøger i en forsendelse. Mangler en hel forsendelse er det ikke en manko, men en efterlysning
 
SOS
Eksempelvis nye stregkoder, nye omslag collipak eller lignende. Omtales også som “SOS ordrer”
 
Specialordre
Typisk større ordrer hvor et større parti varer skal leveres til en kunde på samme tid. Eksempelvis til boghandlerkæder eller detailhandel.
 
 
 
 

Har du spørgsmål til denne side?

"*" indikerer påkrævede felter

Søg på dbk.dk: