Sælger du skønlitteratur børnebøger kogebøger rejsebøger biografier historiske bøger krimier kærlighedsromaner lærebøger ungdomsbøger ?
Få adgang til Danmarks største udvalg af bøger
Kundeprofiler på Bogportalen
Bogportalen er en B2B-salgskanal, hvor virksomheder kan indkøbe bøger til videresalg fra de forlag, der anvender Bogportalen som salgskanal.
Kunder på Bogportalen klassificeres som enten Boghandler eller Forhandler. Begge kundetyper har adgang til at købe bøger via Bogportalen, men der er forskel på de handelsvilkår,
der gælder for returhåndtering, fragt og levering.
Kredit og betalingsvilkår
Nye boghandlere og forhandlere, der oprettes som kunder hos DBK, tildeles som udgangspunkt en kreditramme på 10.000 kr. uden forudgående kreditvurdering.
Hvis virksomhedens kreditbehov overstiger 10.000 kr., foretager DBK en kreditvurdering. Kunden modtager efterfølgende information om den bevilgede kreditramme.
Hvis kunden ikke kan opnå en tilstrækkelig kreditramme til at understøtte det ønskede varekøb, kan samhandel i stedet ske på en af følgende måder:
- Forudbetaling af varer før levering
- Udstedelse af bankgaranti
- Udstedelse af moderselskabsgaranti
- Stillelse af selvskyldnerkaution
DBK forbeholder sig ret til løbende at foretage kreditvurdering og regulere kreditrammer på baggrund af virksomhedens økonomiske forhold og handelsomfang.
Boghandler
Forhandler
En Boghandler er en virksomhed, der opfylder Forlagenes omsætningskrav for boghandlerstatus og dermed har adgang til de handelsvilkår, der gælder for boghandlere.
Returhåndtering
Boghandlere har adgang til Bogportalens returmodul og kan oprette og behandle returneringer af bøger.
Returretten fastsættes af det enkelte forlag og administreres på titel-niveau. Adgangen til at returnere en bog afhænger derfor af forlagets returvilkår for den specifikke titel.
Fragt og levering
Forlaget betaler fragten for leverancer fra DBK til boghandleren.
Boghandleren vælger selv, hvor mange faste leveringsdage, der ønskes hver uge. Antallet af leveringsdage aftales med DBK og faktureres og betales af Boghandleren efter de gældende priser og vilkår.
Krav til boghandlerstatus
For at opnå status som Boghandler skal virksomheden købe bøger gennem DBK for minimum 300.000 kr. ekskl. moms pr. halvår.
En Forhandler er en virksomhed, der køber bøger til videresalg via Bogportalen, men som ikke opfylder kravene til boghandlerstatus.
Returhåndtering
Forhandlere har ikke automatisk adgang til retur af bøger.
Et forlag og en forhandler kan dog indgå en bilateral aftale om retur. Når en sådan aftale er etableret, får forhandleren adgang til at oprette og behandle returneringer via Bogportalens returmodul for de titler, der er omfattet af aftalen.
Returvilkår for forhandlere aftales direkte mellem det enkelte forlag og den enkelte forhandler.
Fragt og levering
Forhandlere betaler selv fragten på leverancer fra DBK.
Sammenligning af kundeprofil
Område | Boghandler | Forhandler |
Køb af bøger via Bogportalen | Ja | Ja |
Adgang til returmodul | Ja | Nej* |
Fragt fra DBK til kunden | Betales af forlaget | Betales af forhandleren |
Betaling for faste leveringsdage | Ja | Nej |
Omsætningskrav (indkøb af bøger fra DBK) | Minimum 300.000 kr. ekskl. moms pr. halvår | Intet minimumskrav |
* Medmindre der foreligger en særskilt returaftale mellem forhandleren og det pågældende forlag.
DBK er for alle der handler med bøger.
Få adgang til bøger fra over 700 danske forlag
Bogportalen - hele branchens markedsplads.
Vi er specialister i løsninger til danske boghandlere og forhandlere
Skræddersyet til bogbranchen
DBK er udviklet i samarbejde med boghandlere og forlag, og er derfor specialiseret i indkøb, lager og distribution til den danske bogbranche.
Bogbranchens indkøbsplatform
Få adgang til Bogportalen hvor du kan finde inspiration, støtte til kundevejledning og indkøbe samtlige danske publikationer. Så kan du altid finde den rigtige bog til dine kunder.
Saml indkøb på tværs af forlag
Bestil og få leveret bøger i én samlet proces på tværs af forlag. Lettere indkøb, nemmere varemodtagelse og mindre administration.
Distribution til- og for bogbranchen
DBK har attraktive distributionsaftaler der sikrer lave forsendelsesomkostninger, branchetilpassede leveringstidspunkter og afhentning af returvarer.