Som forlag skal du kende til EUs nye forordning, der træder i kraft 30. december 2025.
Den nye EU-forordning mod skovrydning (EUDR) stiller krav til alle led i bogens værdikæde, og forlagene spiller en vigtig rolle i at sikre, at bøger kan markedsføres lovligt i EU.
Forlag skal kunne dokumentere, at papiret i bøgerne ikke stammer fra ulovlig skovrydning eller skovforringelse.
Det betyder, at der skal indhentes information fra trykkerierne om, hvor papiret er produceret, og at det er fremstillet i overensstemmelse med oprindelseslandets lovgivning – herunder miljøregler, arbejdsforhold og oprindelige folks rettigheder.
Forlagene skal have en skriftlig procedure for, hvordan de indsamler oplysninger om papir og leverandører, hvordan de vurderer risikoen for ulovlig skovrydning, og hvordan de håndterer det, hvis der er mistanke om problemer i leverandørkæden. Det kan betyde, at forlagene vælger trykkerier, der kan dokumentere papirets oprindelse med GPS-koordinater og certificeringer som FSC eller PEFC, og som kan indsende de nødvendige due diligence-erklæringer i EU’s TRACES-system.
Denne proces giver forlaget mulighed for at sikre fuld sporbarhed i produktionen og bidrage til en mere ansvarlig bogbranche. Det kan også være et konkurrenceparameter, da både kunder, boghandlere og biblioteker i stigende grad efterspørger gennemsigtighed og bæredygtighed i produktionen.
Fonden DBK vil løbende afholde webinarer, vedr. EUDR samt hvordan vi samen i bogbranchen imødekommer forordningen
Webinar om EUDR
På webinaret gennemgår vi hvordan DBK understøtter EUDR-forordningen.
Vi taler om:
- Hvad er EUDR – Kort introduktion til forordningens centrale elementer
- Hvorfor og hvordan sikrer DBK, at aktørerne i branchen kan efterleve forordningens bestemmelser
- Gennemgang af dataflow og ændringer af eksisterende in- og output
Sådan udfylder du EUDR data på Mit DBK.
Den følgende guide er en Mock-up af hvordan systemet kommer til at se ud når EUDR data skal tilføjes på MitDBK.
Når du logger ind på MitDBK, vil du se et nyt tilføjet felt under Produktadministration; EUDR
Når du klikker på EUDR-feltet vil følgende produktside komme frem. Her er der mulighed for at filtrere og udfylde EUDR data. Til venstre kan du vælge at vise produkter, der mangler EUDR data eller produkter, hvor EUDR data er opdateret.
Følgende billede viser hvordan produktsiden normalvis ser ud. Når man klikker på EUDR i emnelinjen midt i billedet, vil visningen ændrer med oplagsnummer, reference nummer mv. Se næste billede
Ved at klikke på EUDR feltet vil du få vist plagsnummer, reference nummer, Verifikations, EAN oplag, Told kode og landekode.
Ved at klikke på pennen til højre i billedet, kan du vælge at redigere og tilføje EUDR data felter.
Når DBK skal adviseres, vil denne udleveringshåndteringstype være synlig for både forlags- og trykkerilogin.
Den grå boks markerer EUDR data-felterne bestående af EUDR reference nr., verifikations nr., toldkode, vægt pr. stk. samt oprindelsesland. Har du brug for flere felter til EUDR data, hvis der fx er flere slags papir i bogen, så klik på “Tilføj flere EUDR data til produktet”. (Se sidste billede)
Har du flere EUDR data felter til indeværende titel kan du klikke på “Tilføj flere EUDR data til produktet“, hvorefter en flere EUDR felter bliver synlige.