Normal drift

Ny fagbog: Høj begavelse i grundskolen

 Hvordan spotter man elever med høj begavelse i skolen – og hvordan sikrer man, at de trives og bliver udfordret fagligt?

Folkeskoler skal screene elever i 1. klasse for tegn på høj begavelse. Denne grundbog giver vejledning til opsporingsarbejdet med de nationale tjeklister, redskaber til at skabe meningsfulde læringsfællesskaber for alle elever og bud på, hvordan skolen kan forankre indsatsen.

Elever med høj begavelse tænker, sanser og lærer ofte anderledes end deres klassekammerater. Hvis de ikke bliver mødt med passende udfordringer og forståelse, risikerer de både faglig underydelse og mistrivsel.

HØJ BEGAVELSE I GRUNDSKOLEN giver overblik over, hvad høj begavelse er, hvordan man kan identificere elever med høj begavelse, og hvordan lærere kan arbejde med undervisningsdifferentiering til fordel for alle elever.

Bogen giver:
• Forklaringer på begreber som begavelse, talent og intelligens
• Redskaber til screening og helhedsvurdering af elever
• Konkrete metoder til undervisningsdifferentiering
• Råd om skole-hjem-samarbejde
• Strategier til at skabe trivsel og læringsfællesskaber for alle elever.

HØJ BEGAVELSE I GRUNDSKOLEN bygger på praksis og forskning og guider lærere igennem processen: fra de første tegn og observationer over screening til undervisningsdifferentiering og holddannelse. Skolen får desuden inspiration og redskaber til at forankre indsatsen og engagere både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Bogen er til lærere, pædagoger, studerende og andre fagpersoner i og omkring grundskolen, som arbejder med elever med høj begavelse.

• Forfatter: Rikke Christensen
• Sider: 202
• Pris: 299 kr.
• Udgivelsesdato: 9. april 2026

Søg på dbk.dk: