Normal drift

BLÅ HAGL – ny krimi af Katja Ranvits

En psykologisk krimi om identitet, magt og længslen efter at høre til

BLÅ HAGL af Katja Ranvits udkommer 22. Juni 2026.

En tidligere statsminister bliver fundet død i sit badekar, og det, der først ligner en tragisk hændelse, viser sig hurtigt at rumme flere ubesvarede spørgsmål. For bag kontrol- og magtfacaden er spor, der peger i retning af noget langt mere komplekst og personligt.

I BLÅ HAGL fortsætter Katja Ranvits serien om Lars Sommer og Emma Jakobsen. Det er en intens fortælling, hvor en tilsyneladende simpel sag åbner for et net af forbindelser, der udfordrer forestillingen om, hvem vi er, og hvor vi hører til.

Romanen er en mørk og stemningsmættet psykologisk krimi, hvor spænding og menneskelig indsigt smelter sammen. Med sit karakteristiske blik for relationer og indre konflikter tegner Ranvits et billede af mennesker på kanten og af de valg, der former dem.
Med BLÅ HAGL cementerer Katja Ranvits sin stærke stemme inden for psykologisk krimi; hvor relationer og menneskets indre mørke er lige så centrale som selve forbrydelsen.

“Jeg er optaget af de historier, vi fortæller os selv om, hvem vi er, og hvad der sker, når de begynder at smuldre,” fortæller Katja Ranvits.

Om forfatteren
Katja Ranvits er forfatter og cand.pæd. i pædagogisk psykologi og er bosiddende i Hvidovre. Hun har tidligere udgivet de anmelderroste serier Cecilie Knudsen-trilogien og Birgit Bagge-serien. Hendes værker kredser om traumer, identitet og sociale skyggesider – og om, hvordan relationer former vores liv.
BLÅ HAGL er tredje bind i serien om Lars Sommer.

For yderligere information eller interesse i anmeldereksemplar kan Brændpunkt kontaktes på:

Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Telefon: 61 31 98 54

Over grænsen
© 2026 Katja Ranvits & Forlaget Brændpunkt
1. udgave
Tryk: Scandinavian Book A/S
ISBN: 9788785348692
Sider: 370
Pris for trykt bog kr. 289,-
6 mdr. returret fra købsdato
Udgivelsesdato: 22. juni 2026
Rabat: 35%

Mange hilsener fra
Brændpunkt, Presse
www.brændpunkt.dk

Søg på dbk.dk: