Det er efterår i den lille by Crosby i Maine, og byens advokat Bob Burgess bliver viklet ind i en mordefterforskning, da han skal forsvare en ensom og isoleret mand som er anklaget for at have dræbt sin mor. Det der begynder som et professionelt ansvar udvikler sig til en fortrolig forbindelse mellem to mennesker.
Når Bob har brug for et pusterum, søger han tilflugt hos forfatteren Lucy Barton, som bor i et hus ved havet sammen med sin eksmand William. Sammen går Lucy og Bob ture og taler om det der gør livet både smukt og ubærligt: frygt, fortrydelser, kærlighed og de spor vi sætter i hinandens liv.
Lucy introduceres også for den ikoniske Olive Kitteridge, som bor i et seniorbofællesskab i udkanten af byen. De tilbringer eftermiddagene sammen i Olives lille lejlighed hvor de deler historier med hinanden; om mennesker de har kendt, liv der først bliver synlige når nogen fortæller dem.
Mens skjulte skeletter dukker op, forsøger alle at finde deres plads i en verden hvor sandhed, skyld, tilgivelse og kærligheden hele tiden forskyder sig. Relationer opstår, forandrer sig, går tabt og genopstår – men som Lucy siger: “Kærlighed kommer i så mange forskellige former, men det er altid kærlighed.”
Fortæl mig alt er en indsigtsfuld, rørende og dybt menneskelig roman om alt det der former os – om dem vi lever med, dem vi mister og dem vi længes efter.
Elizabeth Strout optræder på Louisiana Literature den 20., 21. og 22. august.
Titel: Fortæl mig alt
BATZER & CO, Roskilde Bogcafé
Oversat fra engelsk af Lotte Kirkeby
Omslag: Lisa Benk
ISBN: 978-87-85278-07-4
Sideantal: 376
Format: Indbundet med smudsomslag
Vejl. udsalgspris: 350 kr.
Udkommer 14. august 2026