Efter et år på bogmarkedet med fint salg, fornem lektørudtalelse, mange foredrag og masser af optrædener på festivaler m.v. er "Jeg, en vandrer – et rejseessay om tro, håb og kærlighed" vokset med en lille håndfuld sider med et nyt efterord om ’livets veje’ og ’vandringens odyssé, skrevet af ph.d. i Nordisk Litteratur Birgitte Krejsager. Efterordet er blevet til på baggrund af en anmeldelse af bogen i anledning af den store interesse for Odysséen og Ithaka, som opstod i kølvandet på Christopher Nolans film "The Odyssey".
I forbindelse med den nye udgave og efterordet, der smukt læner sig op ad bogens forord "Drømmen om Ithaka", har bogen på opfordring fra Storywalks Forlag fået andre temakoder fra DBK, så den ikke længere kategoriseres som primært en biografi. Det vil give mere mening at placere bogen under rejselitteratur, essays eller filosofi, hvilket også er i tråd med lektørudtalelsens emnekategorisering af bogen.
Den nye udgave har fået ISBN 978-87-976350-4-9, og har samme vejedende pris, 295 kr., som 1. udgave oprindeligt havde.
De få eksemplarer, der er tilbage på DBK's lager af 1. udgave, er tilgengæld sat ned i pris til 200 kr., og der bliver ikke trykt flere, når lageret er tomt.