Bogforum 2025
- 00Dage
- 00Timer
- 00Minutter
- 00Sekunder
Bestillinger til Bogforum
Bogforum 2025 nærmer sig, og hos DBK ser vi frem til endnu engang at yde den bedst mulige service.
Vi tilstræber at følge de velkendte procedurer, men har samtidig introduceret enkelte forbedringer baseret på værdifuld feedback fra sidste års arrangement.
På denne side har vi samlet alle relevante oplysninger vedrørende Bogforum 2025. Her finder du blandt andet bestillingssedler, en oversigt over vigtige tidsfrister og anden nyttig information.
Bestillingerne skal senest mandag den 22. september sendes til bogforum@dbk.dk med følgende ark vedhæftet: Klik her for at hente bestillingsark
Bestillingsarket består af to faner, hvor den ene side består af kontakt oplysninger, og den anden side er bestillingssiden med information om titlerne.
- I fanen ”Bestiller” udfyldes information om stand og kontaktperson.
- I fanen ”Bestilling” udfyldes informationer om titler, der skal bestilles.
Priser på levering til Bogforum findes i prislisten på Mit DBK under økonomi –> prislister = forlag.
Har I bestillinger til boghandlerstandene på Bogforum, skal disse bestillinger sendes i separate mails til bogforum@dbk.dk med teksten “Boghandlerstand” i emnefeltet” inden 22/9.
- I tilfælde af retur er det vigtigt, at gøre boghandlerne opmærksomme på at kasserne skal indeholde retursedler med ISBN og antal, og det skal tydeligt fremgå om det er forlaget eller boghandleren, der skal krediteres. For at gøre arbejdet lettere for boghandleren anbefaler vi, at de printer jeres oprindelige bestilling og benytter denne som returseddel.
Klik her for at udfylde ark med bestillinger til boghandlere.
I perioden 23/9 til 4/11 er der undtagelsesvis mulighed for at supplere med ekstra titler, der ikke nåede at komme med i de normale bestillinger.
Suppleringer sendes til “bogforum@dbk.dk”.
Bemærk at suppleringsbestillinger har et tillæg på 37,62 kr. pr. titel ud over de normale Bogforum priser.
Bestillinger under Bogforum
Det som altid muligt at bestille ekstra bøger under Bogforum til levering næste dag.
Deadline torsdag, fredag og lørdag under Bogforum er kl. 16.30.
Er I udgået for en titel, og det er problematisk at vente til næste dag, er ekspresbestilling løsningen.
Bestilles bøger som ekspresbestilling inden kl. 11:30, kan bøgerne leveres samme dag mellem kl. 14:00 og 15:00.
Bemærk at der er tillæg på 486 kr. på ekspresbestillinger, ud over de normale Bogforum priser.
Er der specielle ønsker om levering, så kontakt Torben Harder under messen.
Leveringstidspunkter
De bestilte bøger før messe start leveres direkte til jeres stand torsdag den 6. november mellem kl. 9.00 -13.00.
Husk at samle de tomme kasser på de leverede paller, som vi afhenter i løbet af torsdagen.
Kasserne skal tømmes for papir, plastik og stables pænt på palle. Dog skal papiret i bunden af kasserne forblive i.
Bestillinger aflagt inden kl. 16.30 (torsdag, fredag, lørdag under Bogforum) leveres den efterfølgende dag på forlagets stand mellem kl. 8.00 og 9.30
Bøger der bestilles inden kl. 11.30 leveres samme dag på forlagets stand mellem kl. 14.00 og 15.00.
Er der specielle ønsker om levering, så kontakt Torben Harder under messen.
Retur
Når messen lukker søndag, påbegynder vi indsamlingen af returvarer fra kl. 17.15, hvor vi vil uddele plastkasser til standende.
Vi forsøger at fordele plastkasser og paller så effektivt som muligt, men vi gør opmærksom på at der kan forekomme ventetid.
- Der må maksimalt være 20 kasser pr palle. (Max. 5 kasser i højden)
- Det er vigtigt at bøgerne er salgbare og uden prismærker. Hvis ikke makuleres disse!
Returvarerne skal være pakket og stå klar til afhentning på standen senest søndag kl. 19.30.
OBS! Alle paller skal være mærket med forlagets navn. Sæt en A4 side med forlagets navn på min. 2 af pallens sider. Nedpakningen skal så vidt muligt samles titelvis, således at en titel returneres i så få kasser som muligt.
- I forhold til boghandlerstande er det vigtigt, at gøre boghandlerne opmærksomme på at kasserne skal indeholde retursedler med ISBN og antal, og at det tydeligt skal fremgå om det er forlaget eller boghandleren, der skal krediteres. For at gøre arbejdet lettere for boghandleren anbefaler vi, at de printer jeres oprindelige bestilling og benytter den som returseddel.
Fakturering vedrørende Bogforum vil i år ske fra måned til måned, efterhånden som ordrerne behandles hos DBK.
Du kan derfor opleve, at der allerede bliver faktureret i september, men også i oktober og november.
Der kan på foranledning laves en særskilt specifikation på de fakturerede ydelser.
Kontakt
Kundeservice
Kundeservice kan kontaktes fredag – søndag kl. 08.30 – 16.00 på tlf:
Salgschef Torben Harder
Torben er i Bella Center under messen og kan kontaktes på tlf: