Opdatering vedrørende Go Live for den opgraderede Bogportal

HAR I EN ØLKASSE TIL ESSAYISTEN?

Det gode ved at skrive et rejseessay er, at man bevæger sig mange steder hen – både i den fysiske verden og i de indre, mentale landskaber.
Derfor er der ikke kun ét, men en hel buket af foredrag om de mange spor og temaer, der folder sig ud i ”Jeg, en vandrer – et rejseessay om tro, håb og kærlighed”.

Det ene omhandler naturens betydning for vores trivsel og udvikling. Hvad vi kan lære af naturen, i måden vi lever og udvikler os på. Som mennesker og samfund. Alene og i fællesskaber.

Foredraget ’Solitudevejen’ omhandler ensomhed, der er udråbt som en af vor tids store kilder til mistrivsel og ulykkelig sindstilstand. At vandre alene, uge efter uge, år efter år, kan også være ensomt, men det er en ensomhed, der også er fyldt med næring som den engelske solitude, hvor ens sind og sjæl virkelig åbner sig og mærker livets kærlighed og eksistensens fylde.

Et andet omhandler helterejsen, vi alle er på. Om livet som en lang vandring mod større og dybere selverkendelse. Om at være i evig bevægelse og danse med forandringen som eksistensens grundvilkår.

”Det frie liv til fods” omhandler den dybe glæde ved at vandre, og rygsækken som metafor på det frie og enkle liv, der minder os om, hvor lidt vi egentlig har brug for, for at føle os ’rige’ og i live.

De 7 pilgrimsværdier er i fokus i et foredrag om åndelig dannelse. Som der er brug for ikke mindst i de her AI tider. Om tilværelser baseret på langsomhed, frihed, stilhed, enkelhed, bekymringsfrihed, fællesskab og åndelighed.

”Fra Arkadien til Atlanterhavet” er et mere klassisk vandreforedrag om de fire lange vandringer, der udgør bogens ydre rejse.

Alle foredrag kan bookes via foredragsportalen.dk eller på Storywalks Forlags egen side på storywalks.dk

Har I ikke en ølkasse, kan et lille podie, en stol eller en vandresti også gøre det.
Alle foredrag kan nemlig kombineres med en kort eller længere faciliteret vandretur, hvori der kan indgå oplæsninger som oplæg til eksempelvis refleksioner og samtaler to og to.

Søg på dbk.dk: