Normal drift

Lektørudtalelse på ”Jeg, en vandrer”

"Skøn og inspirerende læsning, der taler direkte ind i tidens fokus på, hvordan naturen kan bruges som led i en personlig udvikling og i nogle tilfælde som en art healing”.

Det er med stor glæde, Storywalks Forlag har modtaget lektørudtalelse fra DBC, der anbefaler ”Jeg, en vandrer – et rejseessay om tro, håb og kærlighed” til alle biblioteker og til et bredt publikum.
Bogen har også fået en retvisende kategorisering på bibliotek.dk med emneordene ’rejsebeskrivelser’, ’vandring’, ’biografier’, ’eksistens’ samt ’naturen og mennesket’.

Som forfatter af bogen, vil jeg gerne benytte den positive nyhed til at gøre opmærksom på de foredrag, jeg holder med afsæt i bogens temaer, og som jeg også gerne tager ud til boghandlere og bogarrangementer med.

Foredragene har overskrifterne:
”Det frie liv til fods”, ”Vandring og naturens betydning for vores trivsel og udvikling”, ”Solitudevejen”, ”Mellem udlængsel og hjemvé”, ”Pilgrimsværdier og åndelig dannelse”.
Få mere information om foredragene på forlagets hjemmeside på storywalks.dk eller på foredragsportalen.dk

Forårshilsner, Trine Vendelboe Juul

Søg på dbk.dk: