Driftsstatus: Normal drift.

Mens vi venter på udredningen

Hvordan hjælper du dit barn, mens I venter på udredningen? Og hvad gør I, når hverdagen går i fisk?

Ny bog fra en af nordens førende eksperter i konflikthåndtering giver hårdtprøvede forældre konkrete perspektiver og værktøjer til at skabe mere ro og få hverdagen til at fungere – inden den præcise diagnose er kendt.

• Forfatter: Bo Hejlskov Elvén
• Sider: 190
• Pris: 279 kr.
• Udgivelsesdato: 14. januar 2026

En presset børnepsykiatri kæmper med stadigt længere ventelister for udredning, mens flere og flere børn får en diagnose. Det presser familier, skoler og sundhedsvæsenet, og som forældre står man i den frustrerende ventetid ofte med en hverdag fyldt af bekymring, frustration og afmagt.

Forældre opsøger udredning til deres barn, når problemer og mistrivsel tårner sig så meget op, at man har brug for professionel hjælp. Når der skal mere til end de almindelige løsninger og metoder. Det er en udmattende situation, og de fleste familier er godt slidte, når de når hertil.

Men der er hjælp at hente i denne bog, som:
• Viser, hvordan du kan støtte dit barn her og nu – og gøre det, dit barn har brug for.
• Giver metoder, der virker for alle børn.
• Viser, hvordan du styrker dit barns trivsel i hverdagen. Det handler om, at barnet bestemmer noget selv, er kompetent og føler samhørighed.
• Forklarer, hvad I går ind til nu, hvor I venter på udredningen.
• Forbereder jer på selve udredningen.

MENS VI VENTER PÅ UDREDNINGEN er en praktisk guide, der giver viden, støtte og forståelse til dig som forælder. Den er fuld af gode råd og metoder til at få hverdagen til at fungere – også, når det hele er svært. Og det sker tit, når man har et barn, der har brug for noget særligt.

Bogens viden, råd og metoder kan få jeres hverdag til at hænge så godt sammen, at behovet for udredning kan blive mindre eller måske forsvinde helt.

MENS VI VENTER PÅ UDREDNINGEN er til forældre – og lærere og fagprofessionelle omkring børn, der har brug for noget særligt.

Søg på dbk.dk: