Driftsstatus: Normal drift. Den opgraderede Bogportal er nu Live! Klik her for yderligere status-information

Nyhed fra prisvindende forfattere og organisationspsykologerne bag Stresstrappen

Organisationspsykologerne Marie Kingston og Malene Friis Andersen udgiver 2. oktober bogen "Ledelseseffekten – Sådan styrker du dine medarbejderes trivsel og performance".

De har i fællesskab tidligere udgivet bogen "Stop stress – håndbog for ledere", der blev kåret til Årets Ledelsesbog 2016 og er oversat til flere sprog, samt står bag Stresstrappen, der i dag anvendes bredt på danske arbejdspladser.

Deres ærinde med LEDELSESEFFEKTEN er at skære ind til benet i en lederrolle, der er blevet fyldt op med dagsordener, som risikerer at bringe lederen længere væk fra sin kerneopgave – og dermed medarbejderne længere væk fra trivsel og stærk opgaveløsning.

Der er noget at tage fat i. Knap 45 procent af danske medarbejdere har på et tidspunkt sagt deres job op på grund af ledelsen (Business Danmark, 2024), og ved symptomer på mental mistrivsel falder produktiviteten med 10-25 procent lang tid inden medarbejderen bliver sygemeldt (Borg et al., 2010). Men fremfor at reparere, når skaden er sket, bør vi i langt højere grad forebygge. Lederne skal være på forkant fremfor at slukke ildebrænde.

I LEDELSESEFFEKTEN introducerer forfatterne Trivsels- og performancetrappen, som beskriver tre tilstande medarbejdere bevæger sig mellem: det tempererede, det afkølede og det opvarmede trin. Den nye trappe hjælper lederen med at forstå de tendenser, der præger arbejdsmarkedet nu, og ikke mindst afkode, hvad medarbejderen har brug for at ledelse alt efter, hvor de er på trappen. Og de får klar besked om, at der altid er noget, de kan gøre.

• Forfattere: Malene Friis Andersen & Marie Kingston
• Sider: 288
• Pris: 299 kr.
• Udgivelsesdato: 2. oktober 2026

Søg på dbk.dk: