Thomas Dambo, af flere medier omtalt som verdens førende genbrugskunstner, fylder i øjeblikket både danske og internationale medier. I maj 2026 bragte The New York Times en stor feature om kunstneren i anledning af hans første egentlige museumsudstilling, "The Garbage Man", der vises på Arken Museum for Moderne Kunst frem til 29. november 2026. Udstillingen er bygget af affald indsamlet på genbrugsstationer omkring København – et helt nyt kapitel for en kunstner, der hidtil har gemt sine trolde i skove, bjerge og byrum verden over.
Den voksende opmærksomhed skaber direkte efterspørgsel på Dambos bog "Trash, Trolls and Treasure Hunts" – fortællingen om hans første 100 trolde. På 440 sider beretter han gennem hundredvis af fotos, originale digte og eventyr, hvordan han og hans hold sammen med tusindvis af frivillige har brugt over 250 tons skrottræ til at bygge trolde i 20 lande.
Med Arken-udstillingen, New York Times-omtalen og en stadigt voksende international fanskare henvender mange læsere sig nu efter bogen. Den kan bestilles gennem DBK.
FAKTA OM BOGEN
Titel: Trash, Trolls and Treasure Hunts
Forfatter: Thomas Dambo
Forlag: Thomas Dambo Art ApS
ISBN: 978-87-973162-4-5
Format: Indbundet (hardcover), 440 sider
Mål: 275 x 210 x 38 mm
Sprog: Engelsk
Udgivelse: 1. udgave, 2023 (4. oplag 2026)
OM THOMAS DAMBO
Thomas Dambo er en dansk genbrugskunstner, der har bygget næsten 200 kæmpetrolde af genbrugstræ i mere end 20 lande. Hans værker trækker millioner af mennesker ud i naturen og bærer et gennemgående budskab om genbrug og bæredygtighed.