Driftsstatus: Normal drift. Vi oplever fortsat mange henvendelser i Kundeservice, hvorfor svartiden er længere end normalt.

To nye kompendier på vej: KOMPENDIUM I DERMATOLOGI OG VENEROLOGI og KOMPENDIUM I NYREFYSIOLOGI udkommer 23/10

Kære boghandlere📚

Efteråret byder på to nye kompendier fra FADL's Forlag:

📕KOMPENDIUM I DERMATOLOGI OG VENEROLOGI er et overskueligt og systematisk supplement til undervisningen i dermatologi og venerologi på medicinstudiet.

Kompendiet præsenterer de mest almindelige og klinisk relevante sygdomme og kan anvendes både som støtte til den løbende undervisning, samt som forberedelse i eksamensperioden.

Der er lagt vægt på en struktureret og overskuelig formidling med brug af farvekoder, tabeller, huskeregler, forklarende figurer samt kliniske billeder, som præsenterer stoffet på en let tilgængelig måde. Derudover indeholder kompendiet et kapitel med 15 cases, som er opbygget efter eksamenslignende spørgsmål, som du kan anvende som en del af din eksamensforberedelse.

'Kompendium i dermatologi og venerologi' henvender sig til medicinstuderende og skal fungere som et opslagsværk til eksamensforberedelsen. Det kan dermed ikke betragtes som en erstatning for fagets lærebog, som foreligger i 2. udgave.

Bogen er fagligt reviewet og fotos venligst udlånt af Michael Heidenheim.

• Udgivelse: 23. oktober 2026
• Forfattere: Frederikke Koefoed-Hansen og Olivia Thorsgaard
• Sider: 236 sider
• Pris: 369,95 kr.

📘KOMPENDIUM I NYREFYSIOLOGI er udarbejdet med fokus på de udfordringer, som mange medicinstuderende møder i arbejdet med nyrefysiologi, samt med ønsket om at gøre stoffet mere sammenhængende og intuitivt under eksamensforberedelsen.

Nyren er et af kroppens mest komplekse og finregulerede organer – og samtidig et livsvigtigt organ. Dette kompendium giver dig en grundlæggende forståelse af nyrefysiologi og fungerer som et effektivt opslagsværk i eksamensforberedelsen.

Kompendiet indeholder blandt andet illustrerede figurer, faktabokse, opgavebokse, regneeksempler m.v., som understøtter forståelsen af fagfeltet samt giver den eksamensrelevante viden, man har brug for som studerende.

'Kompendium i nyrefysiologi' henvender sig til medicinstuderende på landets fakulteter, der ønsker en eksamensrelevant gennemgang af nyrefysiologien. Bogen er fagligt reviewet, og alle figurerne er tegnet af forfatterne selv.

• Udgivelse: 23. oktober 2026
• Forfattere: Yonas Toma og Ali Ahmad
• Sider: 112 sider
• Pris: 279,95 kr.

Hav en dejlig dag!

FADL's Forlag

Søg på dbk.dk: