Normal drift – Der er enkelte ERP-relaterede udeståender

Bogportalen Themakoder

Themakoder er en international standard til klassificering af bøger. Den giver mulighed for at
tilføje så mange emner og kvalifikatorer, som man finder det nødvendigt til hver enkelt bog. Der er
i princippet ingen øvre grænse for, hvor mange koder der kan knyttes til en udgivelse.

Det drejer sig imidlertid ikke om at tilføje så mange koder som muligt, men derimod om at være
præcis. Husk at for mange koder også kan virke som støj hos brugeren. Det er altså vigtigt med en
korrekt anvendelse af koderne, for at de kan anvendes til at give boghandlerne de bedst mulige
værktøjer til at servicere kunderne ved emnesøgninger.

En præcis kodning og klassificering af din titel giver bedre muligheder for, at bogen finder sin køber.

Krav
Bogportalen har efter anmodning fra Den danske Themagruppe besluttet at gøre påsætning af
Themakoder obligatorisk for forlagene fra og med 1. september 2019. Denne vejledning, der er
målrettet Bogportalen, er udarbejdet i samarbejde med Boghandlerforeningen.

Themagruppen har besluttet, at det uanset den internationale anvisning ikke er tilstrækkeligt at
angive en kode på øverste niveau. Der skal være mindst 2 niveauer.
Desuden skal emnekoden vælges før klassifikator. Det giver helt sig selv, hvis man opdaterer i
Bogportalens skærmbillede, men desværre ikke hvis man opdaterer via filindlæsninger.

Har du spørgsmål til denne side?

"*" indikerer påkrævede felter

Søg på dbk.dk: