Driftsstatus: Normal drift.

Hjælp - Opret retur

Hvorfor skal der oprettes retur?

Når der oprettes en retur på en forsendelse, kan DBK mere præcist modtage og følge op på de forsendelser, som vi modtager. Det betyder, at vi kan lægge varerne hurtigere på lager og samtidig sikre, at varerne bliver lagt på lager hos den rigtige kunde.

Når et forlag skal returnere bøger til deres lager hos DBK, skal der oprettes en returadvisering på Mit DBK. 

Det kan både være bøger der skal til DBK direkte fra forlaget, eller hvis der skal sendes bøger retur fra et af forlagets kunder til DBK. Skal en boghandler returnere nogle af forlagets bøger til DBK, skal boghandleren selv bestille retur via Bogportalen.

Retur oprettes på Mit DBK under “Ordrer->Produkthåndtering”, hvor udleveringshåndteringstypen “Retur” vælges.

Når returen er oprettet på Mit DBK, skal kvitteringen udprintes og ligges sammen med varerne der returneres til DBK.

Skal der tilføjes noget til en retur, oprettes en ny retur på Mit DBK med de varer der skal tilføjes. Der kan ikke tilføjes noget til en retur der allerede er oprettet, eller skrives noget i hånden på en retur der er oprettet.

Under oprettelsen af retur skal der tages stilling til flg.:

  • Vælg adresse (obligatorisk).  Information om hvem det er der returnerer til forlagets lager. Det kan være forlaget selv, eller det kan være en af forlagets kunder.
  • Ordrereference (valgfri). Her kan angives en reference til ordren, der efterfølgende kan ses i rapporteringen.
  • Leveringsadresse. Den DBK adresse som returen skal sendes til. Retur skal altid sendes til DBK i Haslev.

Bestilling af retur

Hvor meget må hver kasse med retur veje?

Af hensyn til personalet i returmodtagelsen, må hver kasse med returbøger maksimalt veje 15 kg.  

Jeg skal returnere mere end der kan være i 1 kasse, hvad gør jeg så?

Skal der returneres mere end der kan være i en kasse, så anbefaler vi at bøgerne ligges i kasserne først, hvorefter der oprettes individuel retur for hver kasse på Mit DBK og retursedlerne derefter udprintes og lægges i kasserne. 

Det er vigtigt at sedlerne passer til indholdet i kasserne. Der kan eksempelvis ikke oprettes en stor returordre der fylder mange kasser, og der blot lægges samme returseddel i alle kasser.

Må jeg pakke 2 mindre returordrer i samme kasse?

Det vigtigste i returmodtagelsen er, at de sedler der medfølger i hver kasse, også passer med det indhold der er i kassen. 2 mindre returordrer kan derfor sagtens ligges i samme kasse, så længe der også er retursedler for de to returordrer i kassen.  

Søg på dbk.dk: