Bøger får let skader når de transporteres. Rigtigt valg af emballage og fyld i kasserne er derfor vigtigt for, at den retur der sendes til DBK også kan modtages og sælges igen.
Nedenstående er en guide til hvordan risiko for transportskader i forbindelse med retur minimeres:
- Start med at vurdere hvad der skal sendes retur. Er der tale om store og tunge bøger er der ekstra grund til at være påpasselig, da de lettere bliver beskadiget end mindre og lettere bøger.
- Brug en bogkasse fra DBK eller en anden solid kasse til at sende bøgerne retur. (Se her hvordan du pakker kasserne sammen ved modtagelse så de kan genbruges)
- Start med at ligge de største og tungeste bøger i bunden af kassen
- Pak derefter de øvrige bøger i kassen, så de ligger tæt uden at være i spænd
- Bøger må ikke stå på højkant i kassen, da det øger risikoen for transportskader. Bøgerne skal altid ligge ned.
- Put fyldpapir i mellemrum i siderne og mellem bøgerne. Der skal være så meget fyld i kassen at indholdet ikke flytter sig rundt når den rystes.
- Ilæg DBK følgesedler fra Bogportalen i hver kasse (følgesedlen SKAL passe med det der er i kassen)
- Put fyldpapir i toppen af kassen, så kassen er helt fyldt, og indholdet ikke kan flytte sig når kassen rystes.
- Kassen må maksimalt veje 15 kg. Dels af hensyn til personalet der skal håndtere kassen, og dels fordi der er større risiko for at kassen ikke kan holde, når den bliver for tung.
- Book retur i Logisnap. Husk at der skal bookes til 1 kolli pr. kasse. Så kommer der individuel track & trace på hver kasse.
Sådan skal det IKKE gøres...
Quickguide til pakning af retur
Retur FAQ
Hvordan skal jeg pakke retur
- Kasser skal pakkes med maksimalt 15 kg. pr. pakke.
- Det er vigtigt at benytte solide kasser til retur – eksempelvis bogkasser fra DBK.
- Husk at ligge fyldpapir i pakkerne når der pakkes returkasser, så fyldet ikke rystes rundt inde i kassen under transporten.
Hvornår afhentes retur
Retur afhentes altid dagen efter at det er bestilt i Logisnap.
Retur afhentes enten af buddet der leverer pakker, eller senere på dagen hvis der ikke er plads i bilen