- Opdateret: 12. oktober 2026
Manuel ordreindtastning i Bogportalen
Hvordan taster man ordrer manuelt i Bogportalen
Manuel ordreindtastning i Bogportalen er relevant, når et forlag gerne vil lave en ordre på vegne af en boghandler.
I den opgraderede Bogportal er denne procedure ændret fra tidligere.
Før valgte man boghandler og derefter titler. Nu vælger man titler, lægger i kurv og derefter vælger man hvilken boghandler man bestiller på vegne af.
Søg din titel frem i titelsøgningen. Vælg produktet og læg i kurv.
Når man klikker på Kurv er det muligt at vælge hvilken boghandler man handler på vegne af.
Efter valg af boghandler, er det muligt at ændre pris eller rabat. Det er også muligt at tilføje andre andre betalingsbetingelser.
De fleste forlag vælger som udgangspunkt de to betalingsbetingelser med DBK risiko.
Ved DBK risiko får forlag deres penge udbetalt efter DBKs månedsluk sidst på måneden, uanset om boghandlere har betalt deres faktura eller ej.
Forlagsrisiko vælges normalt ved større bestillinger hvor der kan være brug for længere betalingsfrist.
Spørgsmål til denne side?
Indsend dit spørgsmål i nedenstående formular, så vender vi tilbage hurtigst muligt.