FÅ GRATIS LÆSEEKSEMPLAR AF NY ROMAN AF VIGGO BJERRING
Romanen “Skyggen af Gry” er for nylig udkommet: en filosofisk pageturner af Viggo Bjerring, som slog igennem med ”Verdenshjertet”, der blev nomineret til Weekendavisens litteraturpris og er oversat til flere sprog. Han er en af vores mest spændende, nye danske romanforfattere, i tråd med Svend Åge Madsen, Olga Ravn og Kasper Colling Nielsen.
Vi har fået så mange begejstrede læseranbefalinger, enestående anmeldelser af bl.a. Atlas Magasin, bibliotekerne og bogbloggeren LitteraturDK (se uddrag nedenfor), men Politiken og Weekendavisen har været mere lunkne. Men måske er de bedste bøger er måske ikke altid dem, alle er enige om?
Vi er nemlig sikre på, at ”Skyggen af Gry” vil være en perfekt roman til sommerferien:
Psykologen Alex har i og for sig et godt liv. Fast job i en klinik på Frederiksberg, en velhavende kæreste og hunden Ziggy, opkaldt efter Sigmund Freud. Han kæmper dog med en lidt for høj psykopati-score og sætter streger i sin notesbog, når han mærker et strejf af empati. En dag bliver han opsøgt af den historiestuderende Gry, der hævder at kunne se ind i fremtiden. Den rationelle Alex er sikker på, at Gry forsøger at snyde ham, men hans nysgerrighed er vakt. Snart tager hans liv en voldsom drejning, der fører de to ud på en hæsblæsende rejse midt i sommerens varme ned gennem Europa – på jagt efter fremtiden og sig selv.
Vi giver alle boghandlere mulighed for at bestille et gratis læseeksemplar via Bogportalen. Gælder t.o.m. 15. juni.
For vi er nemlig sikre på, at når I har læst den, vil I også anbefale den til de helt rigtige læsere – dem, som både gerne vil have kærlighedsfortælling, hæsblæsende tempo og filosofisk dybde.
Skriv eller ring endelig hvis I har nogen spørgsmål. Vedhæftet er presseteksten.
Rigtig god & bogfuld sommer
Christel Sunesen, forlaget Ekbátana
Tlf. 29248379
Mail: forlaget@ekbatana.dk