Driftsstatus: Normal drift.

Endelig tilgængelig igen: Kampen om broderierne i Danmark 1850-1950

I august 2024 udkom bogen »Kampen om broderierne i Danmark 1850-1950« af Kirsten Rykind-Eriksen og Esther Grølsted. I december 2024 måtte Museum Tusculanums Forlag erkende at vi havde kraftigt undervurderet emnets popularitet, da bogen allerede efter mindre end fire måneder var udsolgt.

Det er nu i foråret 2026 lykkedes at få genoptrykt bogen, så den nu igen er tilgængelig (se vedhæftet pressemeddelelse).

Ved hjælp af mere end 500 illustrationer beskriver bogen hvordan broderi gik fra at være en privat syssel som kvinder udførte i egne hjem, til at være et samfundsfænomen som ikke blot blev en millionindustri, men i høj grad også blev brugt som middel til at hæve og sikre almuens dannelse. Sidstnævnte var dog ikke uden kontroverser: Forskellige dele af kunst- og kultureliterne var bittert uenige om hvilke mønstre der var »sømmelige« og skulle ligge til grund for folkets dannelse, og hvilke stilarter der var »dekadente« og endelig ikke måtte populariseres. Det blev der udkæmpet mange bataljer om i dagspressen og ikke mindst i den voksende genre af kulørte blade.

Bogen er uomgåelig som et fagligt element i enhver afdeling for kreative hobbyer og håndarbejde.

===

KAMPEN OM BRODERIERNE I DANMARK 1850-1950
af Kirsten Rykind-Eriksen og Esther Grølsted

ISBN: 978 87 635 4703 1
Vejl. pris: 498 kr. (T-rabat på Bogportalen)
Format: Indbundet, matkacheret, 23 × 30 cm.
548 sider, 516 farveillustrationer

Søg på dbk.dk: