DBK går snart i luften med vores nye ERP-system og vi glæder os.
Her kan du se en samlet oversigt over hvad det betyder for dig som henholdsvis boghandler og forlag.
Du kan læse information om den nye selvbetjening på Mit DBK, hvad der ændrer sig, hvor du kan finde vejledninger på dbk.dk og hvad man selv kan gøre.
Hvornår sker det?
I weekenden 3- 5 maj skifter DBK system.
Det betyder at vi overgår fra et gammelt system til et helt nyt ERP-system, hvor systemer til ordremodtagelse, fakturering og regnskab udskiftes.
Hvad er Mit DBK – selvbetjening?
I processen erstattes den nuværende selvbetjening på dbk.dk til en ny selvbetjening – Mit DBK. Fra 3. maj kan du finde Mit DBK på adressen https://mit.dbk.dk eller ved at klikke på ”Mit DBK i øverste hjørne på dbk.dk
Forlag skal bruge Mit DBK til at oprette direkte kunder, lave direkte salg, bestille frieksemplarer, bestille makulering, bestille specialordrer, bestille advisering, bestille retur, administrere jeres brugere, se jeres fakturaer og meget mere.
Boghandlere skal bruge Mit DBK til at se ordreoversigt og faktura.
Hvad med Bogportalen?
Bogportalen er stort set upåvirket af systemskiftet, så forlag skal stadig gå ind på Bogportalen for at oprette/rette produkter, administrerer priser, kontrakter og godkende retur fra boghandlere.
Boghandlere skal stadig på ind på Bogportalen og bestille bøger, oprette retur og alt hvad I ellers plejer.
På sigt vil Mit DBK og Bogportalen smelte sammen, men det sker først senere på året.
Hvad er Hjælpeuniverset?
På dbk.dk har vi oprettet et Hjælpeunivers fuld af vejledninger, artikler og videoer, hvis man er i tvivl om noget i forbindelse med bl.a. fakturaer, integrationer, rapporter og selvbetjeningen på Mit DBK.
Det kan eksempelvis være:
Direkte salg Direkte salg – DBK
Frieksemplarer Bestilling af frieksemplarer – DBK
Ordreoversigt Se ordreoversigt – DBK
Se fakturaer Fakturaer på Mit DBK – DBK
Se lagertal Lagertal på Mit DBK – DBK
Har I spørgsmål, er der også let adgang til at stille spørgsmål fra bunden af alle artikler i Hjælpeuniverset.
Forandringskatalog
Da nogen ting ændrer sig for nogen og andet for andre, oprettede vi tidligere i år et forandringskatalog. Her kan I orientere jer om de forandringer der vedrører jer.
Plan for overgang til det nye ERP-system
I forbindelse med systemskiftet, lukker vi ned for visse services op til- og under systemskiftet.
- Torsdag den 2. maj kl. 10 lukkes der for adgang til Bogportalen og selvbetjeningen på dbk.dk
- Fredag den 3. maj kl. 12 åbnes der op for Bogportalen igen.
- Fredag den 3. maj kl. 12 åbnes der op for den nye selvbetjening – Mit DBK
Hvad kan jeg gøre for at forberede mig?
Du kan se videoer af de to webinarer, for henholdsvis forlag og boghandlere, hvor vi gennemgik Mit DBK, og hvad der ændrer sig.
Du kan orientere dig inde på vores Hjælpeunivers og forandringskatalog så du er opdateret på ændringer og samtidig kan du se hvordan de nye selvbetjeningsmuligheder virker.