Driftsstatus: Klik her for mere info

Juleplan 2023

Nedtællingen er begyndt

  • 00Dage
  • 00Timer
  • 00Minutter
  • 00Sekunder

Årets julehandel er lige om hjørnet, og hos DBK glæder vi os til at servicere jer alle.
Julehandelen er vigtig for alle i bogbranchen og hos DBK vil vi gøre hvad vi kan, for at understøtte en god afvikling af julehandlen.

Vi gentager succesen fra sidste år med særlige tiltag og en specifik juleplan, som skal sikre en optimal service i sæsonens travleste tid.
Juleplanen indebærer:

 

7-dages levering

Boghandlere har igen i år mulighed for at få ekstraleveringer i den travle jule-periode. Alle boghandlere, der måtte ønske det, kan få 7 dages/weekend levering. Den udvidede leverancekalender tages i brug fra og med fredag den 24. november.
Boghandleren vil modtage en mail angående tilmelding. 

 

Øget bemandingen i produktionen

Fra Black Friday den 24. november og frem mod jul øger DBK bemandingen til treholds drift.

 

IT-udvikling fryses og vi øger vores overvågning

Al udvikling og opdatering af produktionssystemerne bliver tilbageholdt i juleperioden. Ligeledes vil der ikke blive implementeret nye systemer. Derudover indsætter DBK ekstra overvågning af systemerne.

 

To ekspeditionssteder

I juletiden sørger vi for at populære bøger er til stede på begge DBKs produktionssteder i Haslev og Køge. Det giver mere fleksibilitet og dermed større leveringssikkerhed. Som udgangspunkt vil boghandlere opleve en samlet levering, men der kan forekomme delleveringer.

 

Haster 12 og 16 udgår i perioden fra 24/11 til 22/12

Da flere boghandlere ønsker daglig levering i juleperioden og ekspeditionen af Haster 12 og 16 begrænser vores produktionskapacitet, vil disse udgå i den overstående periode.

 

Kl. 07 møde  

Hver morgen afholder DBK et møde hvor vi gennemgå produktionen, IT og transport.
Transportører deltager også på møderne, så vi holder en tæt kontakt gennem hele perioden. Hermed kan vi hurtigt identificere evt. problemer, igangsætte løsningstiltag og kommunikere til evt. berørte forlag eller forhandlere.

 

Udvidede åbningstider i Kundeservice.

Fra 24/11 til 23/12 er kundeservice også åben i weekenderne. Telefontiden er alle dage i perioden kl. 08.00 – 16.00, undtagen 23/12 hvor den er fra kl. 08.00 – 12.00. 

Vi er parate ved telefonerne til både service, men også ris og ros.
Vores erfaringer har vist os at der primært er behov for kundeservice om morgenen og vi har derfor valgt at udvide åbningstiderne fra morgenstunden af.

 

Vi udvider og forbedre hele tiden vores Hjælpeunivers på dbk.dk

Her kan I blandt andet se en opdateret Driftstatus på systemerne og leverancer fra DBK. Se driftstatus her

På Hjælpeuniverset kan du også finde videoer og beskrivelser af Track & Trace, bookning af retur, reklamationer og efterlysninger og meget mere. Se hjælpeuniverset her.

Vi håber at disse tiltag sikrer os en glædelig julehandel.

 

Med tidlige ønsker om en god jul
Med Venlig Hilsen
Gert Frost

Søg på dbk.dk: