Normal drift. Orientering om servermigrering og påvirkning af ordreproduktion 1-3. maj – læs mere her

Direkte salg

Hvad er Direkte salg?

Direkte salg giver forlag mulighed for at sælge bøger, der er lagerført hos DBK, direkte til kunder via Mit DBK uden om Bogportalen.

Som forlag skal du selv fakturere kunderne for Direkte salg.

Under oprettelsen af Direkte salg skal der tages stilling til:

  • Hvem er kunden
  • Hvad skal bøgerne koste (Bemærk prisen kun er til eget brug, DBK fakturere ikke) 
  • Skal der gives rabat (Bemærk rabatten er kun til eget brug, DBK fakturer ikke) 
  • Skal kunden betale for forsendelse (Bemærk, prisen er kun til eget brug, DBK fakturer ikke) 
  • Hvornår skal bøgerne sendes 


    Direkte salg oprettes på Mit DBK under “Ordrer >Produkthåndtering”, hvor udleveringshåndteringstypen “Direkte salg” vælges

Direkte salg - FAQ

Fragten passer ikke når jeg skal sende til en kunde på Grønland, Færøerne eller udlandet

Her bruges muligheden for manuelt at angive fragt i bestillingsflowet. Slå op i distributions prislisten fra DBK og angiv den fragt der passer til forsendelsens vægt.

Kan der i Direkte salg sælges bøger der endnu ikke er frigivet til salg på Bogportalen

Nej – ordren bliver først afsendt dagen før udgivelsesdato hvis produktet er godkendt til salg.  

Hvis du bruger Forlagssalg eller Frieksemplar, kan du som forlag selv vælge hvornår I vil sælge og afsende titler uanset om de er frigivet til salg i Bogportalen eller ej. Det eneste krav er, at titlen skal være oprettet i Bogportalen. 

Kan jeg rette i en ordre efter den er afgivet

Det er ikke muligt. Kontakt DBK kundeservice hurtigst muligt og få annulleret ordren, og opret derefter en ny ordre. 

Hvorfor skal jeg angive priser når I ikke fakturerer kunden

Priserne benyttes ikke til noget da DBK ikke sender fakturaer eller fakturerer kunderne.

Priserne kan bruges som historik til egne aftaler. 

Hvor kan ordrereferencen ses

Ordrereferencen vises:

  • På ordreoversigten på Mit DBK
  • I salgstransaktion outputrapporten
  • På følgesedlen der udprintes og vedligges i forsendelsen til kunden
Hvordan retter jeg i kunder til Direkte salg

Kunder til direkte salg rettes på Mit DBK under “Ordrer” > “Kunder – Direkte salg”

Hvordan tilføjer jeg kunder til Direkte salg

Skal der tilføjes få kunder, anbefales det at tilføje kunderne én for én under “Ordrer” > “Kunder – Direkte salg”

Skal der tilføjes mange kunder på en gang, anbefales det at, at oprette en fil med kundedata og importere dem som modtagere på en frieksemplar ordre. (Ordren afbrydes efter import af modtagere), hvorefter de importerede adresser kan benyttes til Direkte salg. Det tager ca. 10 minutter fra kunderne er importerede, til de kan ses under “Kunder – Direkte salg”.

Hvordan virker fragtpriser?

Da der ikke sendes fakturaer fra DBK, har fragtpriserne ikke en direkte betydning. Benyttes den automatiske fragtberegning, beregnes en fragtpris ud fra forsendelsens vægt og de priser der indtastet under fragt. 

I kvitteringsmailen på en Direkte salg ordre, står den fragtpris der har været indtastet under bestillingen. Det kan være nyttig information, når ordren på et senere tidspunkt skal faktureres. 

Hvad er forskellen på "Næste mulige afsendelsesdato" og "Specifik dato"

Ved “Næste mulige afsendelsesdato” afsendes bogen fra DBK så hurtigt som muligt, med forbehold for weekender, helligdage og manglende varer.

Ved “Specifik dato” afsendes forsendelsen så vidt muligt på den ønskede dato, med forbehold for weekender og helligdage.  “Specifik dato” benyttes typisk til ordrer der ligger frem i tiden.   

Hvordan kan jeg se at en Direkte salg ordre er ekspederet og jeg kan fakturere kunden

Der er to måder at se når en Direkte salg ordre er ekspederet:

Hvordan faktureres kunden for Direkte salg

Faktureringen står forlaget for. DBK sender blot varerne til den valgte kunde. 

For at skabe et link mellem ordren hos DBK og faktureringen hos forlaget, anbefales det at benytte ordrenummer fra DBK som reference hos forlaget, eller benytte forlagets ordrenummer som reference på det Direkte salg hos DBK.  

Hvor ser jeg Track & Trace på en ordre

I ordreoversigten er det muligt at se Track & Trace på ordren.

Ordrer der er afsluttede har en klikbar globus, der linker til Track & Trace på ordren hos den valgte transportør. 

Hvorfor og hvordan kan jeg angive pris? (enhedspris, fastpris, rabat %)

I bestillingsflowet kan du vælge mellem flg. prisindstillinger:

  • Enhedspris: En fast pris på titlen
  • Rabat %: en % der udregnes ud fra den vejledende udsalgspris der er indtastet i Bogportalen.

Dette gør det muligt for jer at udregne pris og rabat.

Men da I selv fakturerer kunden bliver det indtastede ikke videresendt til jeres direkte kunde.

Prisen optræder ikke i nogle af rapporterne fra DBK, da DBK ikke håndterer faktureringen. Prisen er inkluderet i den kvitteringsmail der sendes efter bestillingen.  

Hvorfor skal jeg udfylde både leveringsadresse og faktureringsadresse.

Det er et standardprodukt og leveringsadresse og faktureringsadresse skal være ens. 

Dette kan gøres under Direkte kunder. 

Hvordan registrerer jeg ordrer med de "gamle" salgstyper

I det gamle ERP system havde nogle forlag mulighed for at anvende følgende salgstyper på Direkte salg / Levering med følgeseddel:

  • DS -Direkte salg
  • F1 – Frieksemplar
  • F2 -Frieksemplar – forlag
  • F3 -Frieksemplar – Læseeksemplar
  • F4 – Frieksemplar – presse
  • F5 – Frieksemplar – Pressetur uden stempel, med brev
  • KF – Forfatterkøb
  • KO – Kampagneordre
  • LF – Lagerafgang t/forlag
  • MO – Messeordre
  • NS – Nedsættelse
  • RE – Realisationssalg
  • RO – Rejseordrer
  • ST – Særtilbud

Fremadrettet kan der kun registreres ordrer som Direkte salg, men ønskes de gamle koder tilknyttet til ordren kan det gøres i kommentarfeltet i ordreflowet. Eksempelvis “KF” hvis der er tale om et forfatterkøb.

Data fra kommentarfeltet kommer med i bl.a. salgstransaktionsrapporter.

Spørgsmål til denne side?

Indsend dit spørgsmål i nedenstående formular, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Søg på dbk.dk: